Sang, dans og drama!

Kom med i et skønt fællesskab, og prøv kræfter med alle discipliner inden for scenekunst. I undervisningen træner vi forskellige skuespil-teknikker, sang, stemmeføring, bevægelse og meget andet. Der er plads til alle, og sammen skaber vi oplevelser og fortællinger, som rækker langt ud over scenekanten.

Mød Ronja

For Ronja er hverdagen med SceneKunst præget af glæde, sang, gode venner og masser af grin – blandet med en vis seriøsitet og spænding, når de store forestillinger nærmer sig. Klik på videoen og hør Ronja og hendes forældre fortælle om deres oplevelser.

Personlige fortællinger

Fællesskabet vægtes højt, og mange finder venner for livet. Klik på videoen og hør vores elever fortælle om deres liv med SceneKunst.

“Scenekunst er en af de mest fantastiske ting, der nogensinde er sket for mig.”
- Simon, elev

Fakta om undervisningen

Undervisningen er aldersopdelt, så du altid er på hold med jævnaldrene. Nogle har meget erfaring, og for andre er teater helt nyt. Der er plads til alle.

Der er 33 undervisningsgange om året fordelt på 2 semestre. Hver undervisningsgang består af 1 times Drama, 1 times Dans og 1 times Sang.

Hvert semester afsluttes med en forestilling på et professionelt teater: En julekoncert og en stor musicalforestilling om sommeren.

Drama

Du får undervisning af professionelt uddannede skuespillere, og træningen baserer sig på anerkendte skuespilteknikker.

Vi arbejder blandt andet med, hvordan man former sin rolle, ved at bruge sin fantasi og sine tanker, så man bliver i historiens sammenhæng.

Men du udvikler også kompetencer, som vil forandre dit liv og din hverdag udenfor teateret. Med øget selvtillid og stærkere formidlingsevner, vil du få mere indflydelse og skabe positive forandringer for dig selv og dine omgivelser.

Sang

Vi hjælper eleverne med at finde deres naturlige stemme og støtter deres glæde ved at synge. Vi arbejder med flerstemmighed og evnen til at lytte til hinanden, ligesom vi øver teknikker, hvor krop og bevægelse støtter stemmen.

Alle sangtimer er delt op i opvarmning, teknik og sange.

Dans

Vores danseundervisning er baseret på jazz og ballet, og vi laver koreografier til forskelligt musik fra musical til pop.

Dansetimerne består af opvarmning, teknik, øvelser over gulv og koreografi. Gennem dansen styrker vi vores emotionelle bevidsthed, vores kreativitet og krop – men vi har også fokus på elegance, som er et vigtigt element i skuespil. Eleverne lærer desuden at holde fokus, når instruktioner, rytme og dansetrin skal følges.