Teaterskolen for alle

På SceneKunst får du undervisning af professionelle sangere, dansere og skuespillere. Men du behøver ikke selv at have nogen erfaring på forhånd. Her er plads til alle – øvede som nybegyndere – og hver især bliver en vigtig del af sæsonens afsluttende forestilling, som opføres på et rigtigt teater. Du vil desuden få en masse skønne venner, sjove oplevelser og teknikker, der gør dig til en bedre performer.

Læs mere om undervisningen på
Miniskolen for de 4-7-årige
Teaterskolen for de 8-18-årige

Mød vores elever

“Når man står på scenen, føler man sig uovervindelig.” Sådan beskriver en af vores elever sin oplevelse med SceneKunst.

Klik på videoen og hør mere om det, vi går og laver.

Jeg ved ikke, hvem jeg ville have været i dag, hvis jeg ikke var blevet introduceret for hele musical-verdenen. Det har været den største oplevelse for mig at være med i noget så fantastisk.
- Anna, elev gennem 10 år

Forandring gennem teater

Hos SceneKunst giver vi børn og unge plads. Plads til at være sig selv. Til at turde. Til at udtrykke sig. Til at udvikle sig. Og til at vise alt det fantastiske, de er og kan.

Gennem musicals og teater lærer de at dykke ned i deres følelser, formidle historier og indtage rampelyset med en selvsikkerhed, som får andre til at kigge op og lytte efter. Det giver dem kompetencer til at føre sig frem på scenen – og i livet.

Læs mere om os.

Camps

Kom med på vores populære camps! Her er ægte feriestemning blandet med sang, scenekunst og sammenhold. Du behøver ikke at være en del af SceneKunsts teaterhold for at deltage – alle er velkomne, og vi glæder os til at møde dig.

Læs mere om vores camps.

Work-
shops

Scenekunst er både sjovt og lærerigt og kan bruges i mange sammenhænge. Om det er teambuilding på arbejdspladsen, et kreativt skoleprojekt eller et anderledes privatarrangement – vi sørger for det hele.

Læs mere om vores workshops.

Master-
classes

Vi afholder med jævne mellemrum masterclasses, hvor vi arbejder intensivt på at udvikle dine kompetencer inden for enten sang, dans eller drama, så du på kort tid bliver en dygtigere performer.

Læs mere om vores masterclasses.

Indlevende og professionelle undervisere

Vores lærere er alle professionelt uddannet og har en stor passion for at videregive deres erfaring og kompetencer.

Kunstnerisk leder

Ann Hølund

Ann er uddannet fra privat teaterskole i København i 2009. Hun er uddannet i Stanislavskij-teknik / Method Acting. Hun har mange års erfaring med at undervise og instruere i både drama og dans.
Kunstnerisk leder

Anu Rajala Erkut

Amu er en professionel danser, koreograf og dansepædagog. Hun er oprindeligt fra Finland, hvor hun studerede på Theater Academy, Dance Department i Helsinki, men hun har boet i Danmark siden 2013.
Kunstnerisk leder

Christina Anthony

Christina er uddannet Skuespiller og Instruktør fra The Academy of the Science of Acting and Directing (ASAD) i London
Kunstnerisk leder

Jakob Svensmark

Jakob er oprindeligt uddannet skuespiller fra København i 2013 og har siden arbejdet som skuespiller på en lang række teaterforestillinger og musicals rundt omkring i landet.