Halløjsovs Bloglæsere, familier, venner og hvem der nu ellers findes derudeJ

Vi er Theodore og Rebecca fra blåt hold. Åh ja, Sif fra grønt hold er her også.

I dag har været en hylende morsom dag. Dagen startede med det ikoniske ”Wakey wakey, rise and shineeee. Yoga om en halv time” fra Russell. I dag stod vores sanglærer den skønne Simone for yoga, som bragte stemmerne til live. Derefter, lækker morgenmadsbuffet (Tak Malthe<3). Madhold 6 fik lov af Russell til at tage mad som nummer 2 i dag – på trods af at det altså ikke var deres tur.

BREAKING NEWS!!!

I dag var tirsdag turdag. Timerne blev derfor halveret. Det var lidt chokerende for nogle, da de ikke havde indstuderet skemaerne. Trods de meget korte timer fik vi i drama stadig lov til at smugkigge på vores vidunderlige kostumer, og visse scener blev også gennemspillet. Smukke harmonier faldt på plads i sangtimerne og også danse blev færdiggjort. Men der skete en lille drejning. Vi skulle nemlig selv koreografere nogle af vores egne danse.

Frokosten blev serveret. Malthes kendetegn Pastasalat, stod nu på bordet, og blev hurtigt spist.

Og så dagens højdepunkt. VI skulle på den årlige gåtur. I starten havde lærerne svært ved at finde en åben is-butik, men så god som han nu er, fandt magiske Russell en is-butik kort herfra, dog havde den lukket. Men der kom Russells business evner i spil, da han fik overtalt ejeren til at åbne den, men kun for os. Store is fløj ned i maven på os, vi havde det fantastisk, der blev taget mange gode billeder, og latter var der masser af. En smuk lokation blev fundet, og så var det tid til et fællesbillede.

Mange af os havde glædet os til en dukkert ved amfi-teatret tæt ved vores hytte. Trods lidt forvirring omkring ruten, nåede vi derhen. Der blev badet, nogle kom under med hovedet, mens andre nøjedes med at soppe, men det var stadig superhyggeligt.

Da vi kom tilbage blev slikboden sat op. Vi måtte kun købe for 20 kr. i dagL

Replikker, sange og danse blev øvet på livet løs, da meget skal kunnes til i morgen.

Mens vi øvede blev pasta og kødsovs (Med et ”par” grøntsager) tilberedt. Det smagte suverent. Sommercampsangen- og dansen blev sat på. Dem skal I altså glæde jer rigtig meget til at se. Solosang, solodans og ekstraprøver i drama blev også afholdt. Der blev hygget, grint og trænet, og nu skal vi i seng efter at vi har fikset tegnsætningen.

Godnat

KH: Sif -15 år, Rebecca -13 år og Theodore -13 år