Jeg har nu gået til scenekunst i 10 år. Jeg startede, da jeg var 6 og er nu 16 år gammel. Og det er to helt forskellige personer, der henholdsvis startede og nu ser tilbage på de 10 år.
Jeg er fra naturens side en meget indadvendt person og havde meget svært ved at for eksempel at fremlægge og tale højt i skolen foran andre. Så det at stå på en scene lå aldrig rigtig i kortene. Scenekunst var en kæmpe udfordring for mig i starten, men én der gav pote. Jeg kan tydelig se, hvor meget godt det at stå på en scene har gjort for mig personligt – men i den grad også socialt. Jeg tror stærkt på, at ved at spille en anden rolle gør du dig klogere på dig selv. Du lærer på en måde, hvordan du spiller din rolle som dig selv og kan stå mere ved den. Jeg kan nu ved at støtte mig til skuespil fremlægge foran andre og har lettere ved at skubbe mig selv ud af min comfort zone, hvilket udvikler én voldsomt meget. Læring af replikker, sangtekster og dansetrin gør også, at man lettere kan lære ting udenad, og det er en stor fordel at kunne disse tekniker i skolen. Scenekunst er dog ikke kun for indadvendte personer som mig men også folk, som trives på scenen og alt derimellem.Ved scenekunst er alle velkomne. Uanset dine færdigheder bliver du set på lige fod som alle andre. Det er det mest rummelige sted, jeg nogensinde har oplevet og den åbenhed skaber en fantastisk atmosfære at være i. Det er et fristed, hvor der er plads til alle. Jeg har i mine 10 år fået så mange gode minder og har lært, at vi bliver bedre af at lave fejl og gennemføre det, vi aldrig troede, vi turde.
Skrivet af Liv Hansen 16
