Jeg var på SceneKunst Sommercamp for første gang i 2016, og er kommet tilbage hvert år siden. Mange af mine bedste venner har jeg fået gennem scene kunst eller Scene Kunst Sommercamp, og jeg ser altid frem til sommerferien, for at møde nye mennesker, og være sammen med alle mine venner i en hel uge.

Ingen telefoner

Den første sommercamp jeg var på, var der tid hver dag til at bruge sin telefon og ringe hjem, men det blev ændret i 2017. Først syntes jeg at det var nederen, men jeg fandt hurtigt ud af at det faktisk ikke betød så meget. Der er så mange mennesker at snakke med, og så meget at lave at jeg ikke har lyst til at sidde med min telefon. Det er ligesom en forfriskende pause fra presset fra sociale medier eller bare tankeløse timer hvor alt man laver er at kigge ind i en skærm.

Alle vennerne jeg har fået

Selvom at teater primært er grunden til at jeg kommer tilbage hvert år, er den bedste del helt klart menneskerne. Sidste dag er altid den værdste fyldt med gråd og lavning af gruppechats. Heldigvis har jeg oplevet at det at holde kontakten ikke er særlig svært hvis det er noget man gerne vil. Jeg mødte en dreng på min første sommercamp der boede 30 minutter væk fra mig. Den her sommer skal jeg til hans konfirmation.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg var selv meget genert som barn, men det er helt klart noget Scene Kunst hjalp mig med at komme af med. Jeg har lært hvor let det er at være åben og være sig selv, når man er sammen med folk der interesserer sig for det samme som en selv. Så snart man fik én ven, var det nemt at få flere.

 

Selvom at alle er forskellige, er næsten alle på campen af samme grund. Og det handler ikke om at få den største rolle, de fleste replikker eller den længste solo. Det handler om at have det sjovt på en scene sammen med sine venner.

 

Mange kommer på campen hvert år med én ven, og forventer ikke at snake med andre hele ugen, men tager hjem med venner fra hele sjælland (og måske også nogle enkelte fra Jylland).

 

Scene Kunst Sommercamp skaber ikke bare venskaber, den forstærker dem. Jeg havde en veninde som jeg kun var venner med til Scene Kunst. Vi havde aldrig været hjemme hos hinanden og vi var ikke særlig tætte. I 2018 kom hun på Scene Kunst Camp for første gang. Det var mit 3. år. Efter sommerferien var jeg hjemme hos hende for første gang. I dag er hun min bedste veninde og jeg kan ikke takke Scene Kunst nok. At tilbringe en uge sammen er nok den bedste på at blive tættere med en person.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fordi at mange fra campen kommer fra forskellige steder, er det ikke det letteste at skulle mødes. Det kræver en masse planlægning, men det er altid det værd når man ser sine venner igen, og så snart man er hjemme igen, savner man dem. Jeg holder snart min egen konfirmation og sådan ca. 70% af de venner, jeg har inviteret kender jeg igennem Scene Kunst. Jeg elsker dem alle sammen så meget og ville ikke bytte dem for noget i hele verden.

Teater var aldrig noget jeg troede var for mig, men siden første gang jeg stod på en scene, har det været den ting jeg altid ser frem til. Lige meget om det er at vente en uge for at komme til Scene Kunst, eller vente et år for at komme på Scene Kunst camp. Jeg glæder mig allerede.

Skrevet af Saga Moltke-Leth 14 år