Fredagen startede godt og forholdsvis blidt ud. -Betinas yoga var betydeligt mere afslappende end Lauras vilde morgentræning forleden. (Sorry Laura…)
En stille vækning var nok også lige hvad campen havde brug for, når man tænker på hvilken fredag det er. Den her fredag, er den fredag vi har brugt hele ugen på at forberede os på; SHOWAFTEN!
Fredag den 29. juli 2022 er den dag hvor alle Scenekunst Campens elever skal have lov at udfolde sig i danselokalet, med andet end blot dans. De skal have lov at fremføre deres færdige stykke, med både dans, sang og naturligvis drama.
Efter yoga med Betina, spurtede alle elever op fra dramateltet for at spise morgenmad. -Hvilket de uheldigvis lige måtte vente lidt med, da alle lige skulle havde opfrisket årets sommercamp sang, for én af de sidste gange inden den skal fremføres for forældre. (Hvilket i godt kan glæde jer til, at i ved det!) Efter en god gang sang fik alle endelig lov at spise deres morgenmad.
Da alle var færdig med morgenmaden, blev der hastet rundt med manuskripter, sangtekster og kostumer, i et forsøg på at få alt til at fungere inden showaftenen.
Timerne på showdagen er altid kortere end sædvanligt, da showet allerede begynder klokken 16.00, så forståeligt nok var der travlt.
Grønt hold skulle for eksempel, på én times dramaundervisning nå at have deres generalprøve, som de ikke havde nået at have aften før, da det var blevet ret sent.
Hen ad dagen summede hele Colleruphus ikke bare af børn, manuskript øvning og sang, men også af nervøsitet og pres. Men frem for alt glæde og spændtheden ved endeligt at kunne vise hvad man hele ugen havde gået og puttet med.
Klokken 16.00 brød det løs. Elever fra det røde hold samlede sig og klædte sig på til deres forestilling; Troldmanden fra Oz. Naturligvis var det en fantastisk forestilling, og fra rød holds første til sidste buk, klappede, hujede og smilede hele publikum.
Rødt hold skyndte sig af scenen og ind i sanglokalet, hvor Amanda, Laura, Betina og Jakob stod klar til at lykønske og rose eleverne. -Velfortjent.
Herefter var der en pause, hvor man så småt kunne gøre sig klar i sin fineste festkjole eller skjorte, til aftens fest.
Aftensmad stod på mexicanske madpandekager med alverdens fyld. Noget som alle uden tvivl kunne lide! Mange tak for mad Katrine! Det var ikke særligt længe at folk fik lov at slå mave oven på Katrines aftensmad, før vi alle skulle samles og se blås forestilling.
”The Sound Of Music” -En ægte musicalklassikker, man ikke lige sådan kommer uden om.
Man kan vist godt kalde blå holds forestilling en ultimativ succes, som slog grønt hold helt ud af kurs, med spørgsmålet; ”Hvordan i ALVERDEN overgår vi det?!”
Grøn gjorde efterfølgende sit bedste med at præstere på teaterscenen, med deres en del længere satire: ”The Book Of Mormon”. Et sjovt kaos bestående af umulige ugandere, en forvirrede missionær og en voldelig/sindsyg general. Også grøn fik et stort bifald af publikum.
Både før og efter alle de store, fælles forestillinger var der mange solister fra alle hold, i alle aldre. Her optrådte de blandt andet med sang og dans.
Og nu er det så nat. Forholdsvis sent, hvis jeg faktisk selv skal sige det.
Nede i dramateltet er der fest, nogen er gået i seng, og andre sidder og hyggesnakker rundt omkring. I morgen skal vi hjem. Desværre, hvis man altså spørg mig, og højst sandsynligt også en del andre her på campen.
Vi vil komme til at savne det hele.
Vi vil komme til at savne Amanda, der de første dage ikke lavede andet end at synge, synge og synge, til hun til sidst ikke havde mere stemme tilbage. Det var skønt! (Altså sangen. Ikke, at hun ikke havde mere stemme, naturligvis.)
Vi vil komme til at savne Laura med sin alt for høje energi, hendes humør og hendes danse, der altid kom bag på os, da de så umulige ud. Men med den rette underviser var det tydeligvis ingen sag at lære. -Med et smil på læben.
Vi vil komme til at savne Betina, og hendes overdrevene teaterundervisning og engagement, der altid gjorde det sjovt at have drama. Fantastisk!
Vi vil selvfølgelig også komme til at savne Jakob, selvom han konstant skulle komme med sin dumme klokke… Men uden ham, og hans klokke, havde der jo nok ikke været særligt meget styr på hvad der skulle forgå her.
Og mange tak for mad til Katrine!
Og nu, vil vi gerne have lov at sige farvel fra Scenekunst sommercamp uge 30.
Fantastisk uge!
Kram, Scenekunst uge 30.
Skrevet af Ella
