Selvtillid gennem scenekunst

SceneKunst er stedet, hvor stille børn pludselig tager rampelyset, og hvor krudtuglerne fokuserer og føler efter. Glade børn bliver gladere, og der udvikles et fællesskab, hvor alle er lige.

Målet med miniskolen er, at elever skal turde at stille sig op foran andre, spille skuespil, danse og synge.

Undervisningen

Der er undervisning én gang om ugen. Undervisningen varer i 1 time og 45 minutter og består af ½ times dramaundervisning, ½ times sangundervisning og ½ times danseundervisning.

Hvert år er der fremvisninger for forældre og familie. Her tager vi højde for alle niveauer og sikrer, at alle bliver inkluderet og får en god oplevelse. Miniskolen deltager desuden i de store forestillinger på teatret i slutningen af hver sæson.

Drama

I dramaundervisningen arbejder vi meget med at udtrykke følelser, og at lave portræt af dyr og mennesker. Musikken spiller også her en rolle, og vi blander ofte fortællinger med musik og rytme.

Vores mål er at give plads til at turde være i centrum for nogen, at give plads til andre, og at nyde at samarbejde om en historie.

Sang

I sangdelen af undervisningen har vi først og fremmest fokus på at nyde at synge, og dernæst at synge med den naturlige stemme. Vi øver vejrtrækning igennem næsen og at få kroppen med på en naturlig måde. Vi bruger fagter og bevægelser til at lære nye tekster, og eleverne får brugt deres fantasi, når de skal skabe en sang.

Dans

På miniskolen blandes sang, drama og dans ofte, da det gør undervisningen spændende og varieret. Vi har dog altid ballet-teknik i hver skole. Meget af danseundervisningen har fokus på fantasi, mod og bevægelse – den rumlige bevidsthed og rytme er vigtig i alle aldre.

"SceneKunst har haft en kæmpe betydning for Annas udvikling og givet hende så meget glæde"
Signe, forælder

En dag i miniskolen

Det er ren glæde for både børn, forældre og lærere, når de mange timers undervisning kulminerer i en flot teaterforestilling. Tryk på videoen og kom med bag kulisserne.