SceneKunst søger en dygtig skuespiller eller instruktør med undervisningserfaring
Vi søger en dramalærer, der brænder for at inspirere børn og kan møde dem i øjenhøjde. Erfaring med undervisning af børn er en fordel, men vigtigst er din evne til at skabe en inkluderende og motiverende atmosfære, hvor børnene føler sig trygge og frie til at udforske og udfolde sig.
Du:
- Er uddannet skuespiller, dramapædagog eller instruktør
- Har erfaring med teater, opsætning af forestillinger, iscenesættelse og historiefortælling
- Har undervisningserfaring og en stærk pædagogisk tilgang
- Tænker kreativt og er god til at holde mange bolde i luften
- Kan lide at arbejde med børn og unge og se deres udvikling
- Er ansvarlig, selvstændig og samtidig en teamplayer
Vi:
- Har børn og unge, der elsker at lave teater og musicals
- Har et fantastisk team og gode kolleger
- Tilbyder en god løn
- Er inspirerende, elsker vores arbejde og udvikler os konstant
- Laver to shows om året af høj standard
Undervisningen foregår om lørdagen og varer 6 timer (6 hold).
Vi søger både faste lærere og vikarer/workshopholdere.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt Russell Collins på tlf. 51 28 37 17
Send ansøgning
Send ansøgning til [email protected] og giv e-mailen emnelinjen “Dramalærer”.
Underviser hos SceneKunst
Hos SceneKunst bliver du en del af et kreativt og dynamisk fællesskab bestående af professionelle undervisere. Her får du mulighed for at inspirere børn og unge til at udfolde deres fulde potentiale gennem teater, sang og dans. Vores team brænder for at skabe en tryg og inkluderende atmosfære, hvor eleverne opbygger selvtillid og lærer værdifulde færdigheder, både på og uden for scenen.
Arbejdet hos SceneKunst handler ikke kun om at undervise – det handler om at gøre en varig forskel i børns liv og være med til at skabe uforglemmelige oplevelser gennem scenekunsten.