Hey bloggen

I dag er det Anna, Philip og Tilly som skriver.

Vi havde endnu en hyggelig dag på sommer camp. Vi begyndte dagen med Russells sædvanlige morgen-yoga (troede vi…!), for i virkeligheden stod ”danselærer-Siv” klar med sin crazy og hardcore træningsrutine. Vi fik sved på panden og savnede Russells ”afslappende” Yoga.

 

Derefter spiste vi en hurtig bid morgenmad før timerne begyndte.

Grøn, Blå og Rød krammede farvel og tog ud til de forskellige timer. Vi (Grønt hold) startede med 2 gode timers dans med ”danselærer-Siv”.  I dag fik vi endda afsluttet vores første dans, som vi glæder os til at vise alle de andre til showet. Og i dag dansede vi den endda med selvtillid (Yaii).

 

Efter timerne fik Russell arrangeret en kold vandkamp. Faktisk Iskold! Alle de store og små rottede sig sammen mod stakkels Russell. Det var supersjovt og hyggeligt. Efter frøs vi alle sammen, men heldigvis havde vores elskede ”mad-Malthe” lavet lækre pull-pork burgers til os -mums!

 

Om aften lavede vi bål, snobrød og skumfiduser. Og derefter lavede vi ”sommer camp spa” med vores smukke og fantastiske ”sanglærer Melissa”

Der var ansigtsmasker, Cream og dejligt selskab.

Vi glæder os til endnu en dejlig varm dag på Sommer camp i morgen, hvor vi har hørt en lille fugl synge om vi skal på en udflugt der indeholder is…jubiii!

Godnat fra Anna, Phillip og Tilly