Hey, bloggen wakey wakey, rise and shine. I dag vækkede Russell os med den der irriterende lyd fra klokken. Så stod vi op til morgen yoga, som ingen af os havde energi til. Vi fik brød med syltetøj og chokolade til morgenmad- eller det gjorde nogen af os i hvert fald. Så havde os fra blå gruppe drama for at lære, at man ikke skulle skabe drama blandt vennerne. Ej joke, det var det selvfølgelig ikke. Vi fra blå gruppe fik ekstra roller i ”Wicked”, som er den forestilling vi spiller.
Så spiste vi noget dejligt rugbrød, og alt muligt lækkert mad til frokost som Malthe havde lavet til os. Efter det havde vi sang, vi fik soloer i vores sange. (#MEGALÆKKEROGOVERHOVEDETIKKESVÆRT)
Så var det tid til slikbod, vi elsker slik… Så var det dansetid med dejlige Selma. Det var hårdt. Meget hårdt. Men Selma er en stjerne så det var hyggeligt.
Da dans var færdig, havde vi fri, og hyggede os i lidt tid indtil vi skulle spise pulledpork burgers. Så drak vi te og hørte historier. Det var meget hyggeligt.
Vi sluttede dagen af med at skrive sommercampsangen, selvom folk sang så højt, at vi alle fik tinnitus og virkede som nogle skrigende fugle.
Så puttede vi os og PRØVEDE at sove, de fleste blev op og fniste – bare en lille smule…
Skrevet af Thit, Ellen, Ida og Laura fra blå gruppe