I dag er det onsdag, bedre kendt som den værste dag på ugen/gå12km dag. Men når alt godt ender, når vi desværre hertil. Men selvom det er en dag som mange ikke har overskud til, så blev den dog adrenalin fremkaldende.
Morgenen begyndte med Russells klokke efterfulgt af ”wakey wakey, rise and shine.” som er lidt svært når man får det råbt ind i ansigtet adskillige gange hver morgen. Da vi langt om længe stod op, var vi klar til en fantastisk yoga/Marathons trænings-session med Siv. Efter det blev der serveret morgenmad, og i dag var der gudskelov nok toast til alle, toasten var lidt fugtigt dog, men det er okay Anders the kok. Efter den næringsrige morgenmad skulle vi ud til de altid skønne timer, dog lidt korte (i dagens anledning), med Emil, Mariya og Siv.
Efter frokost og inden gåtur var der slikbod. Her købte vi slik og Alexander fik sutter, og jordbær.
Og så til det vi alle havde ventet på og frygtet. Campens store strandtur ventede, og der var langt, omkring 6 km hver vej.
Da vi endelig kom hen til stranden, stod menuen på lækre is. Mange campere syntes faktisk at de var så lækre at de købte en hel liter, (well well well).
Fra fortrop til bagtrops individuelle ankomst, gik omkring 3 kvarter, med et par (eller 20), som nærmest gik til, dybt inde i skoven. Heldigvis kom alle tilbage til camp, de sidste midt i det nærings- og lasagnerige aftensmåltid.
Scenekunst sommercamp er som tidligere nænt, yderst traditionsrig. Efter vi spiste, var det blevet tid til endnu en fantastisk tradition, den ”optimistiske” konstruktion af den kinky årlige sommercampsang. I år blev det til mucki bar af Tobias Rahim, og selvom det lød værre end en pentet bestående udelukkende af de eneste drenge på campen, så var det meget hyggeligt.
Klokken er nu midt i midnat og det er ikke længere onsdag, så vi takker af, sov godt
Skrevet af Laura, Alexander, Gabriel og Klara, med ide og hjælp fra Ronja. Tak til Ronja.
