Hejsa! Mit navn er Anna og jeg er Scenekunst-elev på mit tiende år. De her år har betydet alverden for mig- det er en oplevelse, jeg aldrig vil være foruden.

Jeg startede til Scenekunst som fireårig, og jeg er egentlig ret sikker på, at jeg ikke havde den største forventning om, hvordan min prøvedag skulle forløbe. Det var min mor, der havde set en annonce i avisen, hvor der stod, at der var prøvedag til en ny teaterskole, som specialiserede sig i musicals. Mit 4-årige jeg vidste på det tidspunkt slet ikke noget om, hvad der kendetegnede musicals, men jeg skal love for, at jeg snart efter fik et kendskab til det. Jeg forstod hurtigt sammensætningen mellem sang, drama og dans, og jeg var vild med det! Kort sagt, blev Scenekunst hurtigt et sted, hvor jeg var på egen boldgade!

 

Jeg kan for at være helt ærlig ikke huske, om jeg var nervøs til at starte med, men set i bakspejlet havde jeg ingen grund til det. På Scenekunst har der altid været en stemning og en holdning om, at alle er okay, og at alle skal være med på lige fod med andre. Fra første minut fik jeg nye bekendtskaber og venskaber, som stadig holder i dag. Jeg tror ærligt ikke, at jeg har følt mig så velkommen og så ønsket, som hos Scenekunst. Jeg har altid følt, at jeg var okay, og at folk gerne ville mig.

 

Jeg startede på SK miniskole, hvor vi havde vores egne forestillinger for vores forældre og nærmeste. Det var blandt andet ”Tornerose” og ”Junglebogen” Senere kom jeg på lille-, mellem og nu storeholdet, hvor jeg har spillet roller fra gangster til påskeharen fra Alice i Eventyrland. For mig har det altid været helt magisk at være på et rigtigt teater og få lov til at stå på scenen og optræde, men ligeså også al forberedelsen og spændingen inden – kostumerne, sminken, hele stemningen og den holdånd, der herskede inden en forestilling. Følelsen af, at være sammen om noget, som man virkelig holder af og elsker så højt.

 

Jeg har altid sagt, at sammensætningen af, at man er så passioneret omkring noget og nyder det så meget, samtidig med at man gør det i fællesskab med personer, som man holder rigtig meget af, er én af de fedeste følelser, jeg har oplevet. Jeg mener vitterligt, at scenekunstånden er fuldstændig og aldeles speciel, og at der ikke findes noget lignende.

At man får den oplevelse, af at stå på en scene og udtrykke så ren glæde gennem noget, man elsker, er virkelig en ting, der ikke kan beskrives med ord. Jeg har haft glæden af at opleve det i samarbejde med Scenekunst, og jeg har oven i købet fået nogle af mine allertætteste venner derfra.

Derudover har Scenekunst også i den grad været en medfaktor i at styre min selvtillid. Jeg stoler meget mere på mig selv og hviler i mig selv + er blevet meget mere åben som person.

Hvis du overvejer at starte til Scenekunst, så bare prøv- spring ud i det! Jeg lover dig, at det er en oplevelse, du med garanti ikke vil fortryde!

  • Anna