Hejsa, jeg er en pige på 15 år ved navn Freja. Tirsdag d. 11. juni havde jeg mit sidste Scene Kunst show på Albertslund Musik Teater, efter 10 års danse, sang og drama undervisning på Sydkystens først eftermiddags- og senere morgenhold. Det er ufatteligt, hvor hurtigt tiden er gået…
For at begynde med begyndelsen – Som lille elskede jeg at performe og var en rigtig entertainer når det kom til musik, sang og dans. Jeg har ikke tal på hvor mange intimkoncerter mine forældre og andre familiemedlemmer har været tvunget til at overvære gennem min barndom. Derfor besluttede de at give Scene Kunsten en chance, ikke blot for at lade min indre performer komme ud, men også for at give mig en sikkerhed i mig selv og troen på, at min manglende vestre hånd (Som jeg er født uden) ikke skulle sætte en stopper for, hvem jeg var, og mine drømme og håb. Jeg er dem evigt taknemmelig for, at de gav Scene Kunsten en chance og gav mig muligheden for mit livs eventyr!
Til Scene Kunst har jeg mødt nogle fantastiske mennesker, og helt unikke og skønne personligheder! SceneKunst er indbegrebet af et helt særligt fællesskab og et samvær man sjældent oplever i sin hverdag. Mine lærer igennem tiden og mine for altid fantastiske venner har lært mig, hvad sammenhold i virkeligheden er og , at så længe vi gør det sammen er intet umuligt! Det bliver underligt ikke at gå og glæde sig til lørdag morgen og at skulle til SceneKunst, og de store smil og åbne arme som hver gang tog imod én så snart man trådte ind ad døren. Hold op nogle fede tre timer vi plejede at have, hver lørdag! Med spas og sjov, men samtidig også fyldt med fokus, god energi og masser af effektivitet.
”Knæk & Bræk”
Igennem mine 10 år har jeg fået oplevelsen af at spille nogle både skøre og forrygende roller; bl.a. Alice (Fra stykket Alice i Eventyrland), Den Store Stykke Ulv (Fra Into The Woods), Bugsy Malone (Fra Bugsy Malone) og mange andre. Og, hvad, som er særligt ved at tage en rolle til sig og indarbejde den er, at man, hver eneste gang lære noget nyt, ikke blot om skuespillets kunst, men også om sig selv. Man lære at give slip og bryde nogle grænser, og turde stole og tro på nuet og ens medskuespillere. Det samarbejde som forgår på scene; musikken, sangen, dansene, men også det samarbejde, der sker bag kulisserne.
”Husk at nyde det!”
Scenekunsten har gjort mig til den jeg er og har hjulpet mig i min hverdag. Den har givet mig troen på mig selv og lært mig styrken ved at sende et budskab og at turde give slip. Selv om jeg stopper, vil jeg aldrig glemme SceneKunst og det fantastiske eventyr det har været! Eller de dejlige mennesker og venskaber, der er blevet en del af mit liv og altid vil være det. Jeg vil bruge scenekunsten i mit fremtidige liv, præcis som jeg gør nu og vil altid have den med mig, hvor end jeg går.
SceneKunst giver færdigheder for livet – Music, Dance, Theater. I’m just a big fan of beauty <3
