10 år på scenekunst. Eller rettere sagt hele min barndom på scenekunst. For sådan har det været. Lige fra den dag min mor sagde til mig at hun havde meldt mig til noget der hed scenekunst som jeg skulle prøve næste lørdag. Som 4-årig på miniskolen var jeg tæt på ikke at ville, havde det ikke været for min far der insisterede på at jeg prøvede, havde mit liv nok taget en hel anden drejning.
For disse 10 år har fyldt så meget i mit liv. Det at stå på en scene, lære en måde at udtrykke sig på, danse, synge og spille hjertet ud hver lørdag har formet mig som den jeg er i dag. Sikkerheden i at have et fællesskab med folk der har den samme interesse som dig er så vigtig. At scenekunst har givet mig det, kan jeg kun være taknemmelig for.
Noget af det bedste ved scenekunst er helt sikkert alle de fantastiske shows man får lov til at spille. Før scenekunst havde jeg aldrig stået på en scene. Nu har jeg stået på den tusinde gange. Med shows lærer du så mange ting. Det med at turde stå foran andre, men også hvordan alle bidrager til et show. At man føler sig en del af noget selvom du måske kun har få replikker, og at man er nødvendig i det store billede. Det er en af de største ting scenekunst har lært mig. Det er så fedt at få lov til at stå på en scene med nogle mennesker du holder af, og spille scener man har knoklet med, danse de danse der var svære at lære, eller synge sange med høje toner. For det er en proces, men der er også meget læring i den proces. OG SÅ ER DET MEGA SJOVT.
Ikke kun at stå på scenen, men at komme hver lørdag og hygge sig med sine venner, og lave det man synes er sjovt er helt sikkert også et highlight. Der findes et fællesskab i teater og med garanti også i scenekunst. Jeg har fået mange venskaber igennem scenekunst. Lært mange nye at kende og også lært teaternørden i mig selv at kende. Og teaternørden her, hun har det sjovt hver evig eneste lørdag. Hun elsker det. Og hun er sikker på at det vil du også.
