Hej. Mit navn er Sarah, jeg er 16 år, og jeg har gået til Scenekunst i tre og et halvt år nu. Disse år har uden tvivl været de bedste år af mit liv – og dette kan jeg sige uden nogen form for tvivl.
Da jeg for lidt over tre år siden i 5. klasse startede til Scenekunst, var jeg forholdsvis genert og troede ikke det mindste på mig selv, eller at jeg var god nok. Derudover havde jeg heller ikke haft det bedste skoleforløb indtil videre, så det, at finde noget jeg kunne lave i fritiden, synes min mor, var en god ide. Jeg kan huske, at jeg lige havde været inde og se en musical, og jeg havde syntes, at det så helt vildt sjovt ud. Derfor søgte jeg lidt frem og tilbage på nettet. Til sidst viste min mor mig Scenekunst Skolernes hjemmeside, og inden jeg fik set mig om, var jeg startet.
Den første dag var jeg virkelig nervøs. Jeg kendte ikke nogen, og alle andre så ud til at kende hinanden. Men sådan er det altid. De andre på mit hold fandt dog hurtigt ud af, at jeg var virkelig nervøs, og de holdt mig nærmest i hånden hele tiden. Men hold op hvor var det fantastisk! Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så velkommen noget sted i hele mit liv. Alle snakkede med alle, og jeg elskede det fra første gang.
Mit første show på Scenekunst var Alice i Eventyrland, som, så hvidt jeg husker, en af lederne på Scenekunst selv satte sig ned og skrev ud fra bogen. Jeg tror stadig at lige dette stykke er mit yndlings. Det fortryllede mig helt – teateret, kostumerne, sminken og måden vi alle var fælles om det.
Siden dengang har jeg både været med i Once On This Island, Into the Woods, Bugsy Malone og ikke mindst dengang vi blev inviteret til at optræde i på Det Ny Teater sammen med alle de andre Scenekunst Skoler. Derudover har jeg også optrådt i Solrød Centeret tre gange og i Waves en enkelt gang. Til slut har jeg også deltaget i samtlige Scenekunst-sommercamps siden jeg startede, hvor jeg har arbejdet med stykker som Askepop, Pocahontas og West Side Story.
Der findes ingenting i verden som disse sommercamps. Jeg ser frem til dem hvert år, de bliver aldrig kedelige, og jeg kender ingen bedre måde at tilbringe sommerferien på. Alle hygger sig sammen skønt de aldersforskelle der måtte være, og der er garanti for at man får nye fantastiske venskaber. Det er også på disse sommercamps, jeg har lært at stille mig op og synge solo foran et publikum. På min første sommercamp turde jeg ikke, men på min camp nummer to sang jeg et vers og et omkvæd af en sang, jeg havde øvet mig på. Derfra har jeg bare udviklet mig, og i sommers sang jeg en sang, der fik alle (både piger, drenge og voksne) til at tude. Jeg tror muligvis, det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet! Når jeg tænker på, at jeg, da jeg startede, ikke turde synge et enkelt ord alene uden at lave min stemme om til en mærkelig én, og i sommers fik folk, jeg kun havde kendt en uge, til at græde, bliver jeg helt rørt. Det er utroligt så meget Scenekunst har gjort for mig!
I foråret 2016 postede Scenekunst et opslag på Facebook, hvor der stod, at man kunne komme til audition på familiemusicallen Oliver!, og jeg tænkte, at det kunne være sjovt at prøve at gå til audition. Men før jeg vidste af det, var jeg gået videre til den næste audition, havde modtaget jeg en mail, og pludselig var jeg med i en rigtig musical.
I dag er jeg så glad for at datidens Sarah gik til den audition. Jeg tør endda sige at den audition var den bedste beslutning i mit liv. Alle mine bedste venner har jeg nemlig mødt gennem Oliver!. Selvom vi havde vores sidste show i efterårsferien 2016, holder vi stadig kontakten, og jeg er lige blevet inviteret i sommerhus i efterårsferien 2017 af en af dem. De er de bedste venner man kunne forestille sig, og jeg troede aldrig, at jeg ville ende med at føle sådan her. Hvis lille Sarah i 5. klasse havde vidst, hvad Scenekunst ville føre til, tror jeg, hun ville tro, hun var vågnet op i en drøm.
Jeg er så lykkelig for, at jeg har oplevet Scenekunst – virkelig lykkelig – og hvis du, eller nogen du kender, ville have lyst til at få en lignende oplevelse, så skal du helt sikkert vælge Scenekunst. Tag en chance! Tro mig, det er skræmmende, men du vil 100% ikke komme til at fortryde det!
Jeg er i år startet på efterskole og er derfor blevet nødt til at stoppe til Scenekunst. Ja, jeg stortudede til mit sidste show, og ja, jeg havde VIRKELIG svært ved at tage hjem fra Albertslund Musikteater den aften. Men på grund af Scenekunst har jeg haft modet til at starte på efterskole, og uden Scenekunst havde jeg ikke haft det så godt, som jeg har det i dag.
Tak for alt Scenekunst!
– Sarah.
