Det bedste år i mit liv.
Hej mit navn er Julius, jeg er 14 år gammel og går til scenekunst i Lyngby på mit første år. Lige siden jeg var lille har jeg elsket at synge, danse og spille skuespil. For to år siden startede jeg til sang på ungdomsskolen og da en fra mit hold spurgte om jeg ville med på en gratis prøvedag til scenekunst, sagde jeg selvfølgelig ja! Da jeg ankom tog alle godt imod mig, og alle var super søde og lærerne var virkelig dygtige. Jeg gik derfra med en fornemmelse af, at jeg havde fundet min passion. Jeg glædede mig til hver eneste gang, og det gør jeg stadig. Jeg var med i Alice i eventyrland som var mit første stykke, det var en spændende og god oplevelse. Det var første gang jeg stod på en scene, og det var fantastisk.
Det er mig der er panden længst til højre Foto: Kim Petersen
Som tyv i Oliver! Foto: Kim Petersen
2 uger efter foreslog den samme veninde, at jeg skulle gå til audition til musicalen Oliver! Da jeg ikke havde lang tid til at øve mig og da det var min første audition var jeg virkelig nervøs… Men jeg kom med!!
Da jeg blev optaget lidt senere end de andre, havde de andre allerede mødt hinanden. Men alle skuespillerne var rigtig søde ved mig og jeg kom hurtig ind i ”Oliver familien”, hvor der både var professionelle skuespiller og dygtige børn med. Vi øvede i næsten 6 måneder, og jeg synes at resultatet var fantastisk.
Med mine skuespiller kolleger til afterparty
Det seneste år har jeg udviklet mig meget som person og blevet meget mere udadvendt. I skolen er jeg blevet meget bedre til at præsenter oplæg. Scenekunst har givet mig nogle dejlige oplevelser og venner for livet. Til Oliver! kendte jeg ingen til at starte med, men når man er samme 3 gange om ugen i 6 måneder, så bliver man en stor familie. Så naturligvis græd alle til den sidste forestilling, og da vi mødets en uge efter til afterpartyet græd mange af os igen. Jeg savner det dejlige fællesskab og stå på scenen men mine bedste venner. Jeg fik heldigvis lov til at køb de støvler jeg havde på som tyv, de husker mig på gode minder;)
På scenen med Bill Sykes Foto:Kim Petersen
Det har virkelig været det bedste år af mit liv og det har været en fantastisk oplevelse. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med drama, sang og dans synes jeg at du skal melde dig til en gratis prøve gang. Du vil ikke fortryde det.